Tegner

Drop Down Menu

R U D O L P H T E G N E R (1 8 7 3 - 1 9 5 0)

Rudolph Tegners Museum og Statuepark i naturområdet Rusland ved Dronningmølle.

Tegner, Rudolph (1873-1950), dansk billedhugger. Uddannet på Akademiet 1890-93 og herefter bosat i Paris til 1897. Under Parisopholdet blev Tegner optaget af symbolismen samt af værker af Michelangelo, Rodin og Emile-Antoine Bourdelle (1861-1929), hvis værker har stor lighed med Tegners.
Fra 1926-40 boede Tegner og hans hustru maleren Elna Jørgensen (1889-1976) i Meudon uden for Paris.
I 1937-38 opførte Tegner sit eget museum "Rudolph Tegners Museum og Statuepark", en bunkerslignende bygningskolos, i naturområdet Rusland ved Dronningmølle, som han købte i 1916, navnet skyldes områdets afsides beliggenhed. Tegner er gravsat under museets gulv.
Tegners yndede store formater og hans skulpturer kan beskrives som værende dramatiske, dynamiske, voldsomme og forvirrende.
Tegner opnåede aldrig anerkendelse i Danmark, hans værker var ikke comme il faut i tiden, den danske kunstverden lod sig provokere af de store formater og det kunstneriske udtryk, der var så langt fra det accepterede, fra arven fra Bertel Thorvaldsen. I Frankrig til gengæld fik Tegners værker stor anerkendelse, "Herakles og Hydraen" gav ham i 1933 guldmedalje på Salonen i Paris.
At Tegner opførte et museum/mausoleum til sig selv og sin hustru har næppe heller gjort noget godt for hans anseelse i tiden - i 1938 blev Aksel Sandemoses roman "En flygtning krydser sit spor" udgivet på dansk, og hermed blev sat ord på den lov, der eksisterede før Sandemoses Jantelov. Ingen skal føre sig frem, men for lighed og fællesskabets skyld være tilhængere af den medmenneskekærlige (jante-)lov og kende til ydmyghed, og brydes loven skal man kanøfles - det blev Tegner, han passede ikke ind, han var for meget, for storslået.

Vitalisme - datidens selvdyrkelse
Vitalisme, 1890-1940'erne, tendens/tænkemåde indenfor bl.a. billedkunsten i dyrkelsen af natur og menneskekroppen - den livskraft som alt organisk liv rummer.
Afsættet er bl.a. de gamle grækers olympiske idealer (de første moderne olympiske lege fandt sted i 1896), antikkens figurskildringer, formuleringer af den tyske filosof Friedrich Nietzsche (1844-1900) om det kraftfulde intense liv samt folkesundhed ført an af tidens sundhedsapostel, gymnastiklæreren, J.P. Müller (1866-1938). I kunsten ses f.eks. den nøgne stærke perfekte sportstrænede mandekrop, den maskuline helt (mens sana in corpore sano, en sund sjæl i et sundt legeme) - i det hele taget det sunde liv, den smukke nøgne krop, naturen, livslysten, lyset (lægen Niels Finsen fik i 1903 Nobelprisen i medicin for sin opdagelse af lysets virkning på menneskekroppen), se Tegners "Mod Lyset". Visse genrebilleder kan betegnes vitalisme, hvor de skildrer en struttende sundhed og styrke blandt landbefolkningen.
Billedhuggerne Rudolph Tegner og Kai Nielsen var eksponenter for vitalismen.

1	"Kvindetorso", 1912, placeret udenfor museet.
2	"Kunstnerens hustru", statue af Elna Tegner, 1917, placeret til højre for indgangen til museet.
3-4	"Kærlighedens Mysterium", opstillet i statueparken i 1924.
5	"Toner", 1897.

1	"De Tørstige Børn", 1914.
2	"Reden", 1916-17.
3	"I Mulmets Skød", 1917.
4	"Kong Ødipus og Antigone", 1908.

1-2	"Sejren", 1921.
3	Kvindefiguren fra "Rivalerne", 1919.
4	"Selvportræt", 1921.
5	"Elna Tegner", 1912, maleren Elna Tegner, f. Jørgensen, (1889-1976) var Rudolph Tegners hustru.

1-2	"Apollon", 1930-33. Elna Tegners urne er anbragt i skulpturens sokkel.
3	"Hamlet", 1937.
4-5	"Den store Mand", 1895-96, en del af triologien "Mennesket og Guddommen", udstillet på Salonen i Paris, Société National des Beaux Art, Champ-de-Mars, 1896.

1	"Sankt Peter med Nøglen", 1935. Der er portrætlighed med kunstneren.
2	Pallas Athenes Fødsel/Zeus føder Athene, 1921-22.
3	"Frigjort", 1900-01.
4-5	"Herakles og Hydraen" (Hydraen = nihovedet kæmpe søuhyre), 1918. Skulpturen i bronze er opstillet på havnen i Helsingør.

1	"Livets Port" eller "Søjleporten", 1915, en hymne over menneskelivet, som Tegner tænkte opstillet ved Trianglen i København som indgang til Fællesparken, hvilket ikke blev virkelighed.
2	"Livets port", udkast til søjleportal, 1915, Københavns Rådhus.
3	"Pan", 1925.
4	"De Tørstige Børn", 1914.
5	"Kærlighedens Byrde", 1922-23 (til ve.). Gravmæle over Kunstneres Mor, 1899, (til hø.). Rudolph Tegners mor var Signe Elisabeth Tegner (1847-1899), f. Puggaard. Monumentet i bronze står på Helsingør Kirkegård.

1	"Diana paa Maanebuen", 1933.
2	"Poseidons Datter", 1933.
3-5	"Billedhuggeren", 1944.

1	"Rivalerne", 1918-19.
2	"Afrodite", 1939.
3	"Mod Lyset", 1904. "Mod Lyset", Finsenmonumentet, 1909, Amorparken, København. Til minde om lægen, lysforskeren og Nobelpristageren Niels Finsen (1860-1904).

1	"Danserindebrønden", 1910. Tegner om "Danserindebrønden" i bogen "Mod lyset": "Først byggede jeg de tre danserinde Figurer op i Ler. De blev udført paa samme Tid, for at Stillinger og Linjer kunne harmonere og gribe rytmisk ind i hinanden, saa de dannede en Kreds eller Guirlande over Brønden." "Efter at de tre glade Piger var støbt i gibs, opstillede jeg dem paa den for dem konstruerede Kumme som derefter blev udført efter min Mæcens forslag. Da Brønden var støbt i Bronce lod Bryggeren den uden videre, paa egen Hånd, transportere i den lille, afspærrede Have, der omgiver Rosenborg Slot, skønt jeg bad ham indtrængende om at finde en anden mere egnet Plads til den."
2	"Danserindebrønden" i Helsingør, 1911-12, monument for Den Kongelige Ballet, doneret af brygger Carl Jacobsen. Bassinet er tegnet af Hack Kampmann. De tre dansere er Emilie Smith, Grethe Ditlevsen og Elna Jørgen-Jensen.
3	"Herakles danser med Omfale", 1927.
4	"Børn med Skildpadde", 1916. I baggrunden "Fru Lizzie Tegner med sine Børn" (Isaac, Vilhelm og Kirsten), 1906. Alice Elisabeth Tegner, f. Hansen, kaldet Lizzie (1880-1949) var gift med Rudolph Tegners fætter Poul Martin Tegner.
5	"Eros paa Løven", 1933.

1	"Hamlets Stedfader Kong Claudius", 1943.
2	"To Mennesker", 1912.
3	"Afskeden", 1934.
4	"Min Hustru Elna", 1912. Opstillet foran museet i bronze.
5	"Carl Jacobsen", 1903, kunstmæcen og brygger.
6	"Georg Brandes", 1922, dansk litteraturkritiker og samfundsdebattør.
7	"Grundtvig Monument", 1912.

Emile-Antoine Bourdelle, 1909, "Herakles som bueskytte", Musée Ingres Bourdelle, Montauban.
Emile-Antoine Bourdelle, 1909, "Herakles as Archer", Musée Ingres Bourdelle, Montauban, France.