Stifterne var:

Frode Jakobsen (1906-1997), der var initiativtager, var medlem af modstandsorganisationen Ringen, socialdemokrat og cand.mag. I befrielsesregeringen blev han minister uden portefølje.

Mogens Fog (1904-1990), læge og medlem af modstandsorganisationen Frit Danmark. Blev minister i befrielsesregeringen.

Arne Sørensen (1906-1978), debattør og forfatter stiftede i 1936 partiet Dansk Samling. I befrielsesregeringen blev han kirkeminister og initiativtager til anlæggelsen af Mindelunden i Ryvangen i Hellerup.

Børge Houmann (1902-1994), kommunist, forfatter og forlægger og medstifter af BOPA. Fra 1945 og 10 år frem var han chefredaktør for "Land og Folk".

Erling Foss (1897-1982), konservativ erhvervsmand. I Frihedsrådet repræsenterede han det første borgerlige illegale blad De frie Danske.

Ikke én etableret politiker deltog, og forholdet til politikerne var præget af rivalitet.
Budskaber til offentligheden måtte meddeles via BBC og den illegale presse.

Frihedsrådets 10 bud for Danskere: 1 Du maa ikke tage Arbejde i Tyskland eller Norge 2 Du skal lave daarligt Arbejde for Tyskerne 3 Du skal arbejde langsomt for Tyskerne 4 Du skal ødelægge vigtige Maskiner og Værktøj 5 Du skal ødelægge alt, hvad der gavner Tyskerne 6 Du skal forsinke alle tyske Transporter 7 Du skal boykotte tyske og italienske Film og Blade 8 Du maa ikke handle hos Nazister 9 Du skal behandle Landsforræddere efter Fortjeneste 10 Du skal værne enhver, som forfølges af Tyskerne Vær med i Kampen for Danmarks Frihed!

Fra det illegale digt "HETÆRE" (en tøjte), trykt i "De Frie Danske", nr. 8, 1942:

"Du Kvinde, der giver en fremmed din Gunst, forraader dit Land uden Blusel, du viser for alle saa skamløst din Brunst, du er for vor Ære en Trusel. Du smiler til den, der har kostet os Blod, som traadte vor Frihed og Ret under Fod.	At hade dig, Tøjte, for meget er dog, dertil er end ikke du værdig, der kommer en Dag, hvor atter er Lov og da er som dansk født du færdig. Forsøg blot at skjule, du føler dig ramt, ved Smilet, der virker saa uægte stramt."
Læs hele digtet, klik her.

Christian 10.'s radiotale
Danske Mænd og Kvinder!

Den tyske Besættelses tunge Aag er hævet, og med dyb Taknemmelighed og Glæde hilser vi i Dag vore Befriere, de allierede Magter. Vi kan nu atter frit hejse vort gamle Flag og selv tage vare paa vore egne Forhold. Det danske Folk har i disse Aar holdt ubrydeligt sammen, og jeg vil derfor paa denne Dag udtale en varm Tak for dette Sammenhold, der har givet os Styrke til at komme igennem alle Trængslerne.

En særlig Tak ønsker jeg at udtale til Frihedsbevægelsens Leder saavel som alle de menige Rækker for uforfærdet Indsats i den fælles Kamp, der har skabt Danmarks Stilling i Dag.

Jeg vil her mindes alle dem, der i disse Aar gav deres Liv for Danmarks Frihed. Deres Minde vil stedse blive holdt i Ære i vort Folk, og jeg mindes med dyb Sorg de mange, der er faldet som Ofre for de Ulykker, Krigsførelsen medførte indenfor vore Grænser, og for den Terror, der fulgte i Besættelsens Spor. Ogsaa under udførelsen af deres Gerning har mange danske sat Livet til som følge af Krigsforholdene. Jeg tænker her ikke mindst paa vores Søfolk, der har gjort vort Land Ære ude i det Fremmede. Jeg tænker med Deltagelse paa dem, der i Dag savner deres Slægtninge.

Mine Tanker gaar i Dag til alle de Landsmænd, hvem Besættelsem har skilt fra os i den lange tid, til Befolkningen paa Færøerne og paa Grønland og til vore Landsmænd i de fremmede Lande. Har adskillelse i Krigsaarene været tung at bære, vil Gensynet nu blive så meget større.
De kommende Maaneder vil bringe mange Vanskeligheder og vil kræve Offervillighed og Afsavn. Lad os i Enighed løfte de Byrder, som Tiden lægger paa os, og jeg opfordrer alle Landsmænd til at staa sammen og til at give det af mig i Dag udnævnte Ministerium den Tillid, som er nødvendig for Løsningen af de kommende Opgaver.

Det har i disse tunge Aar været min inderlige Bøn, at vi sammen maatte opleve Befrielsestimen, og dette er blevet forundt. Jeg beder i Dag til, at vi maa vise os værdige til den naade, som nu Gud har skænket vort Fædreland, og at vi i Fællesskab ved fortsat Sammenhold gennem den kommende Tid maa kunne lægge Grunden til et frit og betrygget Danmark.

Gud velsigne vort gamle Fædreland.

Befrielsesregeringen var Danmark regering fra 5. maj til valget den 30. oktober 1945. Det var en regering med 18 ministre, hvoraf 9 var politikere fra de fire største partier, og 9 var fra Frihedsrådet. En af regeringens hovedopgaver var retsopgøret.

Partipolitikerne:

Vilhelm Buhl, statsminister, (S).

Knud Kristensen, indenrigsminister, (V).

H.C. Hansen, finansminister, (S).

Ole Bjørn Kraft, forsvarsminister, (K).

Vilhelm Fibiger, handelsminister, (K).

Hans Hedtoft-Hansen, arbejds- og socialminister, (S).

Erik Eriksen, landbrugsminister, (V).

Carl Petersen, minister for offentlige arbejder, (S).

Axel Marius Hansen, undervisningsminister, (RV).

Ministre fra modstandsbevægelsen:

John Christmas Møller, Udenrigsminister, (Frie Danske i udlandet).

Niels Busch-Jensen, justitsminister, (Ringen).

Arne Sørensen, kirkeminister, (Dansk Samling).

Peter Alfred Jensen, trafikminister, (DKP).

Frode Jakobsen, minister uden portefølje, (Ringen).

Mogens Fog, minister for særlige anliggender, (DKP).

Henrik Kauffmann, minister uden portefølje, (Frie Danske i udlandet).

Aksel Larsen, minister uden portefølje, (DKP).

Kristen Juul Kristensen, minister uden portefølje, (Dansk Samling)

Lorenzen-gruppen eller Lorenzen-banden var en af krigens mest berygtede HIPO-bander, der var aktiv fra december 1944 til maj 1945. Gruppen blev ledet af DNSAP medlem Jørgen Lorenzen (1915-1949), og var en del af Hipokorpset betegnet afdeling 9c.
Det var Lorenzens opgave sammen med sin væbnede gruppe af bekæmpe modstandsbevægelsens aktiviter. I løbet af krigen begik gruppen talrige overgreb på danske landsmænd, de sprægte huse i luften, foretog anholdelser, torturerede og dræbte.
På befrielsesaftenen skjulte Jørgen Lorenzen, hans kæreste Anna Lund og omkring 20 af gruppens medlemmer sig i et sommerhus i Asserbo, der tilhørte Martin Schultz, bror til ejeren af Café Tosca Karl Schultz.
Tidligt den 5. maj forlod to gruppemedlemmer sommerhuset og blev pågrebet i Asserbo, arresteret og afhørt på rådhuset i Frederiksværk, hvor de bl.a. afslørede gruppens skjulested. En gruppe modstandsfolk med bistand af panservognen V3 (hjemmelavet panserforstærket lastvogn, bygget af modstandsfolk fra Frederiksværk) fandt frem til sommerhuset, hvor det kom til ildkamp med bandemedlemmerne.

Jørgen Lorenzen blev sammen med to andre gruppemedlemmer John Ernst Hemmingsen og Enrico Haakon Bernardo Rand henrettet i København den 10. maj 1949.

Den tyske besættelse varede fra 10. april 1940 til 8. maj 1945. Bornholm, midt i Østersøen, var strategisk vigtig da tyskerne fra øen kunne kontrollere hele den sydlige Østersø.
I marts 1945 blev Gerhard von Kamptz udnævnt til tysk kommandant på Bornholm. Da tyskerne havde kapituleret til Montgomery 4. maj 1945 accepterede von Kampz, at det var modstandsbevægelsens styrker på Bornholm, som var ansvarlig for ro og orden, men fastholdt, at han havde ordre til at forsvare øen mod et eventuelt russisk angreb.
Den 7. maj blev der fra et tysk luftværnsbatteri på Nexø havn skudt mod sovjetiske opklaringsfly, hvilket medførte russiske luftbombardementer af Nexø og Rønne 7.-8. maj, og der blev nedkastet flyveblade med opfordring til von Kampz om at overgive sig, men han ville kun overgive sig til britisk militær og nægtede at overgive sig til russerne, der havde erobret den pommerske kyst til Rügen, og Bornholm lå således bag denne front.
Den 9. maj 1945 gik russerne i land og besatte øen. Den sovjetiske besættelse varer til 5. april 1946.