Fanefjord_Elmelunde

Drop Down Menu

F A N E F J O R D & E L M E L U N D E K I R K E R - Elmelundemesterens kalkmalerier

Fanefjord Kirke på Møn

Den hvidkalkede Fanefjord Kirke på Vestmøn er fra o. 1300-tallet og består af et langhus i munkesten med ældre vestparti og yngre østparti, tårn i vest og våbenhus i nord. Af den unggotiske murstenskirke (o. 1250-1300) står endnu kirkeskibet. I sengotisk tid blev skibet overhvælvet og fremstår toskibet - hvert skib har fire krydshvælv, der er båret af centralt placerede piller. Efter år 1500 blev det oprindelige kor erstattet af et langhuskor.

Kalkmalerierne (1350-1520) er fra to perioder - tidlig gotik og sengotik og blev afdækket fra 1929-31 og restaureret fra 1932-34 af konservator E. Lind. Korbuens/triumfbuens fresker er fra o. 1350. Skibets sengotiske fresker fra o. 1500 er udført af Elmelundemesteren/Elmelundemesterens værksted, som var ukendte malere (navngivet efter Elmelunde Kirke), der var aktive i tiden omkring 1500-1520.
Klintholm gods opkøbte Elmelunde Kirke, der hørte under godset fra 1820-1916 og Fanefjord Kirke der hørte under godset fra 1825-1914, hvor den blev overdraget til sognet.

Triumfvæggens fresker

1	Triumfvæggen. Tv. øverst: Skt. Jørgens kamp med dragen. En legende fortæller at Skt. Jørgen reddede en prinsesse fra en drage: Dragen boede i et hav foran en by i Libyen, den krævede menneskeofre hver dag, og prinsessen fra byen skulle føres til dragen og ofres. Ridder Jørgen besejrede imidlertid dragen ved hjælp af korsets tegn, hvorefter han gennemborede den med en lanse. Prinsessen kunne nu lægge sit bælte om halsen på dragen og trække den med sig ind i byen, hvor Skt. Jørgen dræbte den med et sværd efter at kongen og alle hans folk havde ladet sig døbe. Dragen skal i kristen symbolik forstås som Djævelen. Tv. nederst: Den dobbelte forbøn - Kristus knælende for Gud Fader og Jomfru Maria knælende for sin søn Jesus Kristus.
2	Triumfvæggen, Th. øverst: Kristus som verdensdommer frontalt siddende på en trone/regnbuen omgivet af en mandorla (mandelformet glorie), som angiver at Kristus er i himlen. Maria ses med jomfrukrone. Apostlen Paulus ses med et sværd, der symboliserer at han blev henrettet ved halshugning under kejser Nero i Rom i år 64. Apostlen Peter med en nøgle, symboliserer himmerigets nøgler - Matthæus, 16, 18-19: "Og jeg siger dig, at du er Peter, og på den klippe vil jeg bygge min kirke, og dødsrigets porte skal ikke få magt over den. Jeg vil give dig nøglerne til Himmeriget, og hvad du binder på jorden, skal være bundet i himlene, og hvad du løser på jorden, skal være løst i himlene." Th. nederst: Himmel og helvede/Dommedag.
3	Kristus som verdensdommer.
4	Himmel og helvede.

Korbuens fresker

1	Kristusbæreren.
2	Skt. Jørgen.
3-4	Evangelistsymbolerne: Markusløven, Matthæusenglen, Johannesørnen, Lukasoksen.

Skibets fresker

1	Universets skabelse. Skabelsen af pattdyr og fugle. Skabelsen af havets dyr. Skabelsen af Adam.
2	Skabelsen af havets dyr.
3	Skabelsen af Adam.
4	Evas skabelse. Syndefaldet. Uddrivelsen af paradis. Adam får redskaber.
	1. Mosebog 2, Adam og Eva: "Dengang Gud Herren skabte jord og himmel, var der endnu ingen buske på jorden, og ingen planter var spiret frem, for Gud Herren havde ikke ladet det regne på jorden, og der var ingen mennesker til at dyrke agerjorden, men en kilde brød frem af jorden og vandede hele agerjorden. Da formede Gud Herren mennesket af jord og blæste livsånde i hans næsebor, så mennesket blev et levende væsen".

1	Evas skabelse.
2	Syndefaldet.
3	Uddrivelsen af paradis.
4	Adam får redskaber.
	1. Mosebog/Genesis 2, 21-25, Evas skabelse: "Da lod Gud Herren en tung søvn falde over Adam, og mens han sov, tog han et af hans ribben og lukkede til med kød. Af det ribben, Gud Herren havde taget fra Adam, byggede han en kvinde og førte hende til Adam. Da sagde Adam: "Nu er det ben af mine ben og kød af mit kød. Hun skal kaldes kvinde, for af manden er hun taget." Derfor forlader en mand sin far og mor og binder sig til sin hustru, og de bliver ét kød. Adam og hans kvinde var nøgne, men de skammede sig ikke."
	1. Mosebog 3, Syndefaldet og uddrivelsen af Edens have: "Men slangen sagde til kvinden: "Vist skal I ikke dø! Men Gud ved, at den dag I spiser af den, bliver jeres øjne åbnet, så I bliver som Gud og kan kende godt og ondt." Kvinden så, at træet var godt at spise af og tiltrækkende at se på, og at det også var godt at få indsigt af, og hun tog af frugten [æble nævnes ikke] og spiste. Hun gav den også til sin mand, der var hos hende, og han spiste. Da åbnedes deres øjne, og de opdagede, at de var nøgne. Derfor syede de figenblade sammen og bandt dem om livet. Ved aftenstid hørte de Gud Herren gå rundt i haven. Da gemte Adam og hans kvinde sig for Gud Herren mellem havens træer. Gud Herren kaldte på Adam: "Hvor er du" og han svarede: "Jeg hørte dig i haven og blev bange, fordi jeg er nøgen, og så gemte jeg mig." Han spurgte: "Hvem har fortalt dig, at du er nøgen? Har du spist af det træ [Kundskabens træ], jeg forbød dig at spise af?" Adam svarede: "Kvinden, du satte hos mig, gav mig af træet, og så spiste jeg." Gud Herren spurgte så kvinden: "Hvad er det, du har gjort?" Hun svarede: "Slangen forledte mig til at spise." ... Og Gud Herren sagde: "Nu er mennesket blevet som en af os og kan kende godt og ondt. Bare det nu ikke rækker hånden ud og også tager af livets træ og spiser og lever evigt!" Så sendte Gud Herren dem ud af Edens have til at dyrke agerjorden, som de var taget af. Han jog mennesket ud, og øst for Edens have anbragte han keruberne og det lynende flammesværd til at vogte vejen til livets træ".

1-2	Bebudelsen. Besøgelsen, mødet mellem Jomfru Maria og Elisabeth, de to frugsommelige kvinder. Jesu Fødsel. Omskærelsen.
3	De hellige tre konger. Fremstillingen i templet. Jesus som 12-årig i templet. Jesu dåb, som voksen, i en alder af 29 år, døbes Jesus af Johannes Døberen.
4	Lignelsen om sædekornet. Flugten til Ægypten. Joabs mord på Abner. Judas begår selvmord. Barnemordet i Betlehem.
	Matthæus 2, 13-15, Flugten til Ægypten: "Stå op, tag barnet og dets mor med dig og flygt til Egypten, og bliv dér, indtil jeg siger til. For Herodes vil søge efter barnet for at slå det ihjel." Og han stod op, og mens det endnu var nat, tog han barnet og dets mor med sig og drog til Egypten. Og dér blev han, indtil Herodes var død, for at det skulle opfyldes, som Herren har talt ved profeten, der siger: "Fra Egypten kaldte jeg min søn."

1	Lignelsen om sædekornet. Flugten til Ægypten. Joabs mord på Abner. Judas begår selvmord.
2	Judas begår selvmord. Barnemordet i Betlehem. Legenden om sædekornet.
	Matthæus 2,16, Barnemordet i Betlehem: "Da Herodes nu indså, at han var blevet narret af de vise mænd, blev han rasende; og i Betlehem og i hele dens omegn lod han alle drenge på to år og derunder myrde, ud fra den tid, han havde fået opgivet af de vise mænd."

1	Pilatus vasker sine hænder. Den rige og den fattige mands bøn. Opvækkelsen af Lazarus. Forhøret hos Kajfas.
2	Pilatus vasker sine hænder som tegn på at han er uskyldig i Jesu død. Matthæus 27, 20-24: "Men ypperstepræsterne og de ældste overtalte skarerne til at bede om at få Barabbas løsladt og få Jesus henrettet. Og da statholderen spurgte dem: "Hvem af de to vil I have, at jeg skal løslade jer?" svarede de: "Barabbas!" Pilatus spurgte dem: "Hvad skal jeg så gøre med Jesus, som kaldes Kristus?" De sagde alle: "Han skal korsfæstes!" Han spurgte: "Hvad ondt har han da gjort?" Men de råbte blot endnu højere: "Han skal korsfæstes!" Da Pilatus så, at der ikke var noget at gøre, men at der tværtimod blev uro, tog han noget vand, og i skarens påsyn vaskede han sine hænder og sagde: "Jeg er uskyldig i denne mands blod. Det bliver jeres sag."
3	Den rige og den fattige mands bøn.
4	Opvækkelsen af Lazarus.

1	Forhøret hos Kajfas, der var den jødiske ypperstepræst der ledte processen mod Jesus. Matthæusevangeliet 26, 57-68, Jesus for Rådet: "De, der havde pågrebet Jesus, førte ham til ypperstepræsten Kajfas, hvor de skriftkloge og de ældste var samlet. Men Peter fulgte efter ham på afstand helt til ypperstepræstens gård, og han gik derind og satte sig sammen med vagtfolkene for at se, hvad det ville ende med. Ypperstepræsterne og hele Rådet søgte at få et falsk vidneudsagn mod Jesus for at kunne dømme ham til døden, men de fandt ikke noget, selv om mange trådte frem og vidnede falsk. Til sidst trådte dog to frem og sagde: "Han har sagt: Jeg kan bryde Guds tempel ned og rejse det igen på tre dage." Så stod ypperstepræsten frem og spurgte ham: "Har du ikke noget at svare på det, de vidner imod dig?" Men Jesus tav. Så sagde ypperstepræsten til ham: "Jeg besværger dig ved den levende Gud: Sig os, er du Kristus, Guds søn?" Jesus svarede ham: "Du sagde det selv. Men jeg siger jer: Herefter skal I se Menneskesønnen sidde ved den Almægtiges højre hånd og komme på himlens skyer." Da flængede ypperstepræsten sine klæder og sagde: "Han har spottet Gud! Hvad skal vi nu med vidner? Nu har I selv hørt bespottelsen. Hvad mener I?" De svarede: "Han er skyldig til døden." Da spyttede de ham i ansigtet og slog ham med knytnæve, og nogle slog ham med stokke og sagde: "Profetér for os, Kristus! Hvem var det, der slog dig?".
2	Djævelen og kvindelige kirkegængere. Sjælevejning. Abraham og Isak på vej til ofringen. Ofringen af Isak.
3	Djævelen og kvindelige kirkegængere, (ca. 1480). Djævelen gør notater om to kvindelige kirkegængeres konversation, notaterne slettes hvis kvinderne angrer deres synd. I gotikken maltes Djævelen på væggen. Djævlebillederne er hovedsageligt placeret i spindesiden (kvindesiden som var nordsiden). Djævelen ægger til intime forhold. Djævelens register skal bruges på dommens dag.

1	Sjælevejning, Ærkeenglen Michael/Michael Sjælevejer, vejer sjælene på dommedag - hvad vejer mest, menneskets gode eller onde gerninger? Den afdøde ses til højre, og djævle til venstre hvor en djævel trækker vægtskålen ned for at trække sjælen ned til sig.
2	Abraham og Isak på vej til ofringen.
3	Ofringen af Isak.
-	Abraham skal ofre Isak.
4	Fristelsen i Ørkenen.

1	Davids sejr over Goliat - den sejrende David ses med Goliats sværd. Den rige mand og Lazarus. Samson knuser løvens gab.
2	Vægpille med freske af Skt. Laurentius.
2	Kirkefaderen Skt. Hieronymus med kardinalhat og løve, fra hvis pote, han ifølge legenden, fjernede en torn.

1	Verdslig klædt kronet yngling med lang stav, måske Skt. Knud.
2	Munk med fakkel og bog, måske Skt. Brandanus - (den irske helgen St Brendan), der beskyttede mod brand.
3	Skt. Katharina af Alexandria med sværd og hjul.
4	Velsignende biskop.

1-2	Kirkens lukkede stolestader er fra 1600- og 1700-tallet. På gavlene ses riflede pilastre og nogle af dørfelterne flankeres af pilastre.
3	Prædikestolen, o. 1645. Figurerne i de store nicher er: Apostlen Johannes skægløs og med kalk. Kristus med kors. Apostlen Thomas med bygmestervinkel. Apostlen Bartholomæus, barbenet og med lange støvler, holder kniv og bog. I hjørnenicherne ses putto med kors og apostle. På lydhimlen ses "C4" (Christian 4.).

1-2	Prædikestolen, o. 1645. Figurerne i de store nicher er: Apostlen Johannes skægløs og med kalk. Kristus med kors. Apostlen Thomas med bygmestervinkel. Apostlen Bartholomæus, barbenet og med lange støvler, holder kniv og bog. I hjørnenicherne ses putto med kors og apostle. På lydhimlen ses "C4" (Christian 4.).
3-4	Altertavle, senrenæssance, o. 1630 med bruskbarokornamenter. I midterfeltet står Fader Vor og Nadverordene. Til siderne for midterfeltet ses i nicher evangelisterne Markus med løven og Lukas med oksen og herunder relieffer visende flugten til Ægypten og Kristi dåb. I storvingerne til venstre og højre for midterfeltet ses relieffigurer af Troen (med korset) og Retfærdigheden (med vægten). Teksten i gesimsen over hovedfeltet: Tv.: Doct: Hans R. Biskop. Midtfor: 1634 Der erlig oc W:B: Mand Corfix Ulfeld Vaar Landtzher paa møen Da bleff denne Tauffle stafferit Gud oc den christne Kierche til Ære. Th.: Hans Andersøn Stæge Sognepræst. På gesimsen herover står til venstre en figur af evangelisten Matthæus med englen og til højre evangelisten Johannes med ørnen. I topstykkets nederste relieffer ses Bebudelsen og Jesu fødsel, herover teksten: Gloria in excelsis Deo (Ære være Gud i det høje). I relieffet herover De hellige tre konger og på gesimsen engle bærende henholdsvis kors og søjle. På øverste gesims holder to løver en kartouche med inskriptionen "C4" for Christian 4.
	*Nadverordene/indstiftelsesordene: "Vor Herre Jesus Kristus i den nat, da han blev forrådt, tog brødet, takkede og brød det, gav sine disciple det og sagde: "Tag dette og spis det; det er mit legeme, som gives for jer. Gør dette til min ihukommelse!" Ligeså tog han også kalken efter aftensmåltidet, takkede, gav dem den og sagde: "Drik alle heraf; denne kalk er den nye pagt i mit blod, som udgydes for jer til syndernes forladelse. Gør dette, så ofte som I drikker den, til min ihukommelse!".

1	Orglet, 1998.
2	Kirkeskibet, barkentinen/skonnertbarken Georgius, bygget af styrmand Karl Kristoffersen fra Hårbølle, til minde om skonnerten Georgius af Holland der grundstødte 28. oktober 1922 ved Møns nordkyst.
3	Kirkeskibet Store Christianus Quintus.

Elmelunde Kirke på Møn

Gravhøjen ved kirken har aldrig været genstand for en arkæologisk undersøgelse, hvorfor det er uvist, om der er nogen direkte sammenhæng mellem højen og kirken, og om højen overhovedet er en gravhøj fra hedensk tid.

I Nationalmuseets første beskrivelse af højen fra 1880 omtales det, at man under tidligere gravning i højen skulle have stødt på murværker, og at murværkerne måske repræsenterer et gammelt tårn eller fæstningsværk fra middelalderen, som i så fald fungerede sammen med kirken, som det f.eks. kendes fra Malling Kirke syd for Århus, der er befæstet af voldgrav og ringmur af kampesten.
Ved 100 danske kirker findes oldtidsgravhøje fra hedensk tid, bl.a. de to store Jellinghøje fra vikingetiden. Store gravhøje ved kirker opfattes overvejende som vikingstidsgrave.

De mange gravhøje ved kirker signalerer en ubrudt benyttelse af stedet som helligt sted fra hedensk og til kristen tid. Elmelundehøjen har været kendt ved anlæggelsen af den romanske stenkirke i 1085.
De fleste gravhøje rummer adskillige grave anlagt gennem tiden i omhyggeligt tørveopbyggede høje.

Elmelundegravhøjens høje placering omkr. 40 meter over havet og med vid udsigt til alle sider er typisk for ældre bronzealders store gravhøje. De blev opført på landskabets højeste punkter i bronzealderens første århundreder, men kun en udgravning kan endelig give svar på højens alder, opbygning og indhold.
Elmelunde kirke fungerede tidligere som sømærke og var et vigtigt pejlepunkt for de søfarende. Højens flade top afspejler måske at højen blev anvendt som samlings- og ceremoniplads. I middelalderen og nyere tid blev mange høje også anvendt som rettersted og fik deraf navnet galgehøje.
De højtliggende gravhøje har også været benyttet som signalpunkter, heraf navnet "Bavnehøj" - der tændtes bål/baune på toppen af højen og således kunne der i f.eks. ufredstider over store afstande meddeles, at fjenden stod for døren.

2-4

Elmelunde kirke er Møns ældste stenkirke opført i slutn. af 1000-tallet. Kirkebygningen er et langhus med romansk midtparti, senromansk vestparti og gotisk østparti samt tårn og våbenhus og sakristi.

I Elmelunde Kirke på Østmøn og Fanefjord Kirke på Vestmøn kan Danmarks mest imponerende kalkmalerier ses. De blev udført af Elmelundemesteren/ Elmelundemesterens værksted, som var ukendte malere (navngivet efter Elmelunde Kirke), der var aktive i tiden omkring 1500-1520, og giver et indblik i hvordan de danske kirker tog sig ud før de efter Reformationen i 1536 blev overkalket.

Kalkmalerierne i Elmelunde Kirke blev fritlagt af Nationalmuseets konservatorer fra 1885-87 og i 1969 blev de gennemgribende restaureret.

Klintholm gods opkøbte Elmelunde Kirke, der hørte under godset fra 1820-1916 og Fanefjord Kirke der hørte under godset fra 1825-1914, hvor den blev overdraget til sognet.

1	Adams skabelse og Evas skabelse. Syndefaldet. Uddrivelsen af paradis. Englen rækker det grædende menneskepar hakke og økse, til højre for Adam og Eva ses en pløjende bonde. Den rige og den fattige mands bøn.
2	Adams skabelse og Evas skabelse. Syndefaldet. Den rige og den fattige mands bøn.
	1. Mosebog 2, Adam og Eva: "Dengang Gud Herren skabte jord og himmel,var der endnu ingen buske på jorden, og ingen planter var spiret frem, for Gud Herren havde ikke ladet det regne på jorden, og der var ingen mennesker til at dyrke agerjorden, men en kilde brød frem af jorden og vandede hele agerjorden. Da formede Gud Herren mennesket af jord og blæste livsånde i hans næsebor, så mennesket blev et levende væsen".
	1. Mosebog/Genesis 2, 21-25, Evas skabelse: "Da lod Gud Herren en tung søvn falde over Adam, og mens han sov, tog han et af hans ribben og lukkede til med kød. Af det ribben, Gud Herren havde taget fra Adam, byggede han en kvinde og førte hende til Adam. Da sagde Adam: "Nu er det ben af mine ben og kød af mit kød. Hun skal kaldes kvinde, for af manden er hun taget." Derfor forlader en mand sin far og mor og binder sig til sin hustru, og de bliver ét kød. Adam og hans kvinde var nøgne, men de skammede sig ikke."
	1. Mosebog 3, Syndefaldet og uddrivelsen af Edens have: "Men slangen sagde til kvinden: "Vist skal I ikke dø! Men Gud ved, at den dag I spiser af den, bliver jeres øjne åbnet, så I bliver som Gud og kan kende godt og ondt." Kvinden så, at træet var godt at spise af og tiltrækkende at se på, og at det også var godt at få indsigt af, og hun tog af frugten [æble nævnes ikke] og spiste. Hun gav den også til sin mand, der var hos hende, og han spiste. Da åbnedes deres øjne, og de opdagede, at de var nøgne. Derfor syede de figenblade sammen og bandt dem om livet. Ved aftenstid hørte de Gud Herren gå rundt i haven. Da gemte Adam og hans kvinde sig for Gud Herren mellem havens træer. Gud Herren kaldte på Adam: "Hvor er du" og han svarede: "Jeg hørte dig i haven og blev bange, fordi jeg er nøgen, og så gemte jeg mig." Han spurgte: "Hvem har fortalt dig, at du er nøgen? Har du spist af det træ [Kundskabens træ], jeg forbød dig at spise af?" Adam svarede: "Kvinden, du satte hos mig, gav mig af træet, og så spiste jeg." Gud Herren spurgte så kvinden: "Hvad er det, du har gjort?" Hun svarede: "Slangen forledte mig til at spise." ... Og Gud Herren sagde: "Nu er mennesket blevet som en af os og kan kende godt og ondt. Bare det nu ikke rækker hånden ud og også tager af livets træ og spiser og lever evigt!" Så sendte Gud Herren dem ud af Edens have til at dyrke agerjorden, som de var taget af. Han jog mennesket ud, og øst for Edens have anbragte han keruberne og det lynende flammesværd til at vogte vejen til livets træ".

1	Syndefaldet. Uddrivelsen af paradis.
2	Peter åbner himmerigets port for de salige. Kristus som verdensdommer. Bebudelsen.
3	Jesu fødsel ses øverst.
4	De hellige tre kongers tilbedelse ses øverst.

1-2

De hellige tre kongers tilbedelse. Barnemordet i Betlehem. Flugten til Ægypten. Lignelsen om sædekornet.

1	Legenden om sædekornet. De hellige tre kongers tilbedelse.
2	Nådestol, Gud med krone på hovedet sidder med den korsfæstede Kristus, ud for Guds hoved svæver Helligåndsduen (den hellige Treenighed). Nådestolen er flankeret af Paulus og Peter.
3	Nådestol. Kristus mellem to engle, der holders hans kappe til siden så hans hudflettede/piskede krop kans ses.
4	Indtoget i Jerusalem.

1-2	Altertavle, 1646, i bruskbarok formentlig udført af Henrik Werner. I tavlens hovedfelt, der er flankeret af to store søjler, ses en fremstilling af Den sidste nadver. I nicherne til siderne for midterfeltet ses evangelisterne Markus med løven og Johannes med ørnen. I storvingerne ses adelsvåben. I topstykket ses et kronet "C4" (Christian 4.) flankeret af engle med henholdsvis kors og søjle. Over monogrammet for Christian 4. står hans valgsprog "Regna Firmat Pietas" (Fromhed styrker rigerne). På topgesimsen ses tre englefigurer og englen i midten holder korsfæstelsesstigen.
3	Prædikestol, 1649, i bruskbarok, udført af en lærling af mester Jørgen Ringnis. I storfelterne i prædikestolens kurv ses figurer af Kristus og evangelisterne og i hjørnenicherne evangelistsymbolerne. Stolen hviler på en figur af apostlen Peter. På trappens indgangsportal ses langstrakte kvindehermer.
4	Orgel.